Sjovt hvor varmt +1°C kan føles,
når man blev vant til at have det lidt koldere. De synes Grønlanderne også og
sad derfor udenfor på piknikbænk og spillede kort i går. Det varme vejr var
ideal til at tage på fisketur og Eeneraq, en af vores Nuiki-kursister, kom og
spurgte, om vi havde lyst til at tage med. Vi tøvede ikke, vi havde
faktisk håbet på denne mulighed, da ingen af os havde prøvet det før. Han var
meget betænksom og havde medbragt en af sine onesies til mig for at jeg ikke
skulle fryse. :) Heldigvis
havde jeg ikke taget så mange kilos på endnu, at jeg kunne passe den :-P Men
den var dejlig varm. Efter vi havde tanket op, sejlede vi på fjorden, hvor vi
mødte mange andre fra bygden. Det var hyggeligt at stoppe ved siden af hver båd
og få en kort snak indtil vi sejlede videre. Alle var bare på vandet i dag –
men faktisk kun mændene, jeg så ingen kvinder eller børn. Stolt fortalte
Thomas, bådejeren, at båden kan køre op til 30km/h, men da vi kom igennem
isflager, skulle vi sejle meget langsomt og forsigtigt. Når man kører
hurtigere, er det ligesom alle tanker bliver blæst væk i et stykke tid og man
kan bare nyde tilværelsen. Jeg kan godt forstår, hvorfor de er så vilde med
deres både. ;-)
Det var også en god lejlighed til
at lære nye grønlandske ord, eksempelvis på alle dyr vi så undervejs:
"terianniaq" (polarræv), "naaja" (møve), "nattoralik" (ørn) og ”tuttu” (rensdyr). Jeg var særlig
glad for at kunne se rensdyr i fri natur. Vi var selvfølgelig ret langt væk,
men med kikkert kunne man rigtig godt se dem. Og så skulle vi også prøve at
fange torsk, selvom vi kun brugte 80m af vores snor og ikke 500m som nogle af
de andre. Vi blev forklaret, at man ikke plejer at vente længere end 5-10
minutter på fangst, om sommeren helst kun et minut indtil fiskene skal bide. Vi
fangede to torsk i dag :)
Da vi kom tilbage til Atammik efter tre timer, var en anden fisker i gang med
at tømme sin båd for blodet fra en sæl, han havde fanget. Vi fik lov til at
prøve nyren – rå og direkte fra dyret. Det var lidt grænseoverskridende for
mig, men jeg ville ikke afvise det velmente tilbud og selvfølgelig ville jeg prøve for oplevelsens skyld. Det var ok, men jeg var glad for kun at
have spurgt efter et hasselnød-stor stykke.
I huset havde tanken til vores
oliefyret været tom siden fredag aften, så det har været ret kold... Dejligt,
at bygdens ’oliesheik’ var med på sejltur, så kom han bagefter og hjalp os til
at tanke op, da vi selv manglede en dunk. Nu er det dejligt varmt igen.