fredag den 26. februar 2016
Fredagsmarket
mandag den 22. februar 2016
Kaffemik
Denne weekend skulle vi gå i gang
med at skrive praktiksynopsis. Ikke lige det mest spændende, men det var ok,
fordi vejret var alligevel ikke til at være udenfor længe. Der er snevejr og
mørkt og en stærk vind gär, at man kun kan kigge på jorden mens man går, fordi
sneen føles som nåle, når den bliver blæst i ansigtet. -15 grader føles som
-23. I går aftes blev jeg inviteret af to af mine kursister til at se film. Det
var meget hyggeligt, selvom filmen nok ikke bliver min yndligsfilm
("Lila&Eve"). I dag blev studiedagen forskønnet ved invitationen
til Kaffemik hos skolelederen og hans kone. Hendes søn, som i øvrigt ikke bor i
Atammik, har fødselsdag i dag. Man plejer at holde kaffemik til hele bygden
her. Man kommer bare når man har lyst, får en kop kaffe, noget at spise og så
tager man hjem igen. Der var kaffemik flere gange de sidste uger, men det
kræver lidt overvindelse bare at dukke op hos fremmede folk, det er i hvert fald
lidt mærkeligt for mig. Men i dag var det med invitation, så det kunne jeg godt
finde ud af med min tyske/danske baggrund:-D. Der var grønladsk 'proviant', som
hun kaldte det - rensdyr, brunede kartofler, syltet hval, pasta salat med rejer
og ærter, boller med tang og selvfølgelig også kaffe og kage. Alt var meget
lækkert og jeg fik nogle gamle billder at se fra Grønland i 1930erne!Kaffemik
This weekend we had to start writing our
assign- ment for the college. Not the most interesting thing in the world, but
the weather wasn’t great for outdoor activities anyways, so it’s ok. It’s snowy
and dark and a powerful wind makes it impossible to look up while walking,
because the snow feels like tiny needles on the face. -15 degrees feel like -23
today. Saturday I was invited by some of my students to watch a movie. That was
very nice, even though the movie (“Lila&Eve”) won’t become my new favorite
movie. Yesterday our study day was sweetened by an invitation to a Greenlandic
‘Kaffemik’ at the principal’s. It’s his wife’s son birthday today. He doesn’t
live in Atammik by the way, but anyways it is celebrated. Normally for kaffemik
the house is open to all the people from the settlement all day. People can
come when they please, get a cup of coffee, some food and then they go home
again. There were a few kaffemiks during the last weeks, but it takes some courage
to just show up at some stranger’s house, at least it feels weird for me. But
today was with invitations, so I could deal with that with my German/Danish
background. :D There was Greenlandic food – reindeer, pickled whale, sugared
potatoes, pasta salad with shrimps and peas, buns with seaweed and of course
coffee and cake. So delicious! I also got to see some old pictures of Greenland
during the 1930s.torsdag den 18. februar 2016
Gåtur i snevejr
Vi har i denne uge engelsk-emneuge på skolen. Det har krævet meget energi og tid at planlægge, da vi selv står for den, men den har også været rigtig sjov. I dag lavede vi amerikanske chocolate chip cookies mhhh Vi har inviteret forældrene til i morgen for at spise småkagerne og se hvad deres børn har arbejdet med. Derudover var der indskrivning af den nye første klasse, bestående af to piger, i dag. En lærer fortalte, at skolen i 1987, da hun startede, bestod af over 60 elever, men mange er flyttet fra bygden og der er ikke længere mange børn, som bliver født her. Halvdelen af bygden tog med på skolen, hvor pigerne skulle lave en lille opgave og fik deres første skolehæfte, samt et æble og blyanter som gave. :-)
A walk in the snow
This week we have ’English-topic-week’ at school. That has been taking up a lot of energy and time to plan, because we are responsible for it, but it has also been very fun. Today we made American chocolate chip cookies yuuuuuumm! We have invited the parents for tomorrow to eat cookies and see what their children have been working with. Also, today was sign-up day for the new first grade, consisting of two girls. Another teacher told me that there were over 60 students at the school in 1987 when she started here. But many people have moved and birth rate is not very high in the settlement. But half of the settlement came to the school to see the ceremony today. The girls had to do a little task and got their very first notebook, an apple and pencils. :-)
This afternoon I needed to get out and go for a walk, eventhough that felt a bit strange without a dog on my side. When you go for walks here, you can always see people's latest catch, because they hang it outside to dry. The seal skins that were next to the 'Service House' the last weeks were gone today, but I saw a lot of dried cod, which is eaten with seal or whale fat. I tried that during my first week here. Conclusion: Seal fat is much better than whale fat! :D Also, there are many old, emty houses (15-20), because of 'urbanization' from settlements to towns. There is also the junkyard as well as the local incinerator. It's not as bad as in some other Greenlandic settlements, because our toiletbags get collected by the sea, then they cut a whole in them to let the liquid run out and then they get burned (send me a mail for more detailed info hahaha). Then I visited Tele, one of my evening students, at 'Pilersuisoq', where he works. He doesn't work in the grocery store, but in the department by the harbour that sells furniture, hunting and fishing gear, paint and so on. On the picture he stands right in front of the rifles, which can be bought here, too. Prices from under 2.000 kr. ($300) up to 6.000 kr. ($900).
mandag den 15. februar 2016
Naturen
Can you see the settlement on this pictire?!
I går tog nogle kursister os på
en dejlig gåtur i fjeldet omkring bygden (fire timer). Det samme gjorde vi
sidste weekend, hvor ’gåtur’ åbenbart var ensbetydende med ’jagt’ uden at jeg viste
det. To fyr havde deres rifler med og begyndte pludselig at skyde og løbe efter
noget. Efter ca. et kvarter kom de tilbage med en rype. Det var den første gang,
at jeg så en riffel i virkeligheden... Jeg fik også lov til at skyde den - sjovt,
men også lidt mærkeligt. Jeg syntes dog, det var skræmmende at se nogle af mine
ældste elever (13) gå rundt med en riffel – jeg må hellere passe på, at jeg
ikke bliver uvenner med dem...
Vi så ørne, men desværre ikke
rensdyr, ”tuttu”, selvom de færdes omkring bygden. Jeg nød det skønne, bakkede
tundralandskab meget. Man kan gå (eller klatre) alle steder og det gør folk
også – især børnene nyder friheden, som findes her i ’menneskenes land’. Nogle
gange synker man i sneen op til hofterne, andre steder er frie for sne og man
kan se blåbærrene, som vokser her i efteråret. Man er ikke begrænset af noget,
kun sin egen forsigtighed. Men den er nem at glemme, når man kommer til en af
de mange sneede bakker, fordi det bare er sjovt at rutsje eller rulle ned.
Derudover tog vi genvejen over det tilfrosne hav for at komme til en ferskvandskilde.
Vi skulle grave gennem ca. 1m is for at gøre den fri – her henter folk vand om
weekenden, fordi det er så rent.
Nature
Yesterday some of our students took us on a
four-hour-hike through the hills around Atammik. We did the same last weekend,
when ‘going for a hike’ seemed to mean the same as ‘hunting’ without me being
aware of that. Two guys had their rifles with them and suddenly started
shooting and running after something. After around 15 minutes they came back
with a lagopus (yes, I had to look this up on Wikipedia). It was the first time
that I tried to shoot a gun – fun, but also a bit strange for me. I especially
got mixed feelings when I saw some of my older students (13) walking around
with guns. I have to make sure to stay on their good side I think…
We saw eagles, but unfortunately no reindeer,
“tuttu”, even though they live around here. I enjoyed the beautiful, hilly
tundra landscape a lot. You can walk (or climb) everywhere and people make use
of that – especially the children enjoy the freedom they have here in ‘the
country of the people’. Some places we sunk in the snow up to our hips, other
places were free of snow and we could see the blueberries that grow here during
fall. There is a feeling of not being limited by anything – only your own fear.
But that is easy to forget, because there are endless possibilities to do fun
stuff like sledding down the snowy hills and gliding over the ice. We also
walked across the frozen sea to get to a spring, where people go and get water
during the weekends, because it is so pure and tastier than the one we get in
town. But we had to dig through 1m of ice to get to it.
Abonner på:
Opslag (Atom)

